Tennisbanerne
Vores tennisbaner ligger skønt og fredeligt placeret på Frydenlundsvej 61 i Trørød, lige i udkanten af skoven, hvor vi også råder over god parkeringsplads.
Det er let at komme til klubben både på cykel og i bil. Bus 192, 193 og 194 kører også næsten lige til døren.

Klik på billeder
Vi har 3 grusbaner, en slå mur og en minibane.
Medlemmerne skal selv feje og evt. vande banen efter spil (påbegyndes 5 minutter før udløb af banereservation således, at den reelle spilletime bliver 55 minutter). De spillere, som har den efterfølgende time, skal gøre sig synlige 5 minutter før, de har banen, så de, der spiller, ikke stresser med at feje for nogen, som ikke dukker op.
Banereservation foretages i protokollen i vort hyggelige klubhus, som danner rammen om det sociale samvær, som prioriteres højt af vore medlemmer.
Jørgen Kirk fra Trørød Tennisklub har sagt ja til at hjælpe klubben med at holde vores tennisbaner. Han vil selvfølgelig sørge for, at denne vedligeholdelse sker til mindst gene for medlemmerne, men vi beder om forståelse for evt. lukning af banerne fra tid til anden, for at vedligeholdelsen kan blive optimal.
13. maj 2009 er der monteret automatisk vanding af banerne hver aften fra kl. 21.45!
|